Klubnyheder

W1siziisijiwmtcvmdcvmjuvotizdmz0b3i5m19iyw5uzxjfmi5wbmcixv0?sha=72f09f593d93faf0

Haderslev Cup

27. mar. 2018, kl. 15.40

Kære forældre, spillere m.fl. i HFK 

HFK arrangerer som bekendt Haderslev Cup i Pinsen 2018.  3000 piger og drenge fra 6 lande deltager i dette store stævne. HFK deltager selv med 15 hold. Til afvikling af et stævne af denne størrelse er der brug for mange frivillige hænder og vi har derfor brug for alt den hjælp vi kan få.

 

Vi ønsker at gøre Haderslev Cup 2018 til et fællesprojekt i HFK. Et projekt der giver en god indtægt i HFK og som dermed kommer alle spillere i HFK til glæde og som er med til at styrke fællesskabet i klubben.  Bl.a. er de mange nye mål på banerne en gevinst fra stævnet i 2017.

 

Vi har valgt at bemande Haderslev Cup med frivillige og man får således ikke krydser som en del af det differentierede kontingent for sin indsats. Vi tror og håber på, at I vil støtte op om Haderslev Cup, dels fordi det er sjovt at være med til at løfte en fælles opgave og dels fordi vi tjener penge til os selv som medlemmer i HFK.

 

Et godt tilbud

Alle deltagere fra HFK sparer deltagergebyret (695,-) mod at tage en hjælpervagt i 4-6 timer. Minimumsalderen er 18 år for en hjælper, så spørg far, mor, naboen, bedsteforældre, venner eller andre om de kunne have lyst til at hjælpe til nogle timer på et eller andet tidspunkt i Pinsen. 

 

Alle hold i HFKs talentudvikling hjælper til i forbindelse med stævnet, ligesom i 2017 - uden selv at være med som spillere i stævnet.

 

Claus Dall

Formand

Klubnyheder