Klubnyheder

W1siziisijiwmtcvmdcvmjuvotizdmz0b3i5m19iyw5uzxjfmi5wbmcixv0?sha=72f09f593d93faf0

SønderjyskE skriver kontrakt med 15-årig angriber

3. maj. 2017, kl. 12.00

SønderjyskE skriver kontrakt med 15-årig angriber Den kun 15-årige Arman Taranis har indgået en ungdomskontrakt med SønderjyskE. Den tre-årige aftale løber frem til sommeren 2020.

Arman Taranis startede med at spille fodbold i Sønder Felding i Vestjylland, og via Herning Fremad og FC Midtjylland kom han sidste sommer til Haderslev FK, hvor han slår sine folder på U17-holdet. Selvom han som årgang 2001 kun er førsteårs-spiller, så har han lyst op med mange gode kampe, og med ni mål er han sit holds topscorer og aktuel toer på topscorerlisten i U17 Divisionen. Han betegnes som en typisk spidsangriber, der kan andet end at lave mål.

- Arman har vist, at han kan score mål, men samtidig også lægge op til dem. Han har udviklet sine relationelle færdigheder på banen og blevet stærk i opspillet og samspillet. Derved har han også lavet en del assists. Han passer godt ind i SønderjyskE's setup, da han er en rigtig powerspiller. Han kommer også med et godt temperament og en masse vindermentalitet, siger talentansvarlig Karsten Andersen.

Til dagligt går Arman Taranis på 9. årgang i idrætsklasserne på Sønder Ottings Skole i Haderslev.

- Jeg er både glad og stolt over kontrakten. Jeg kom hertil i sommer, og det har været både spændende og udfordrende. Jeg er faldet rigtig godt til. Det har været med til, at jeg har udviklet mig rigtig meget både uden for banen og inde på banen, hvor jeg er blevet meget stærkere og mere kynisk foran modstanderens mål, siger Arman Taranis.

Med venlig hilsen / Best regards

Per Jessen

Web- og kommunikationskonsulent

SønderjyskElitesport A/S


Skrevet: 31. marts 2017 - kl. 22:47