Nyheder

W1siziisijiwmtcvmdcvmjuvotizdmz0b3i5m19iyw5uzxjfmi5wbmcixv0?sha=72f09f593d93faf0

Aflysning af skolemesterskab for mix hold 2018

8. jan. 2018, kl. 12.24

Aflysning
af skolemesterskab for mix hold 2018


 


Jeg
ser mig nødsaget til at aflyse årets skolemesterskab i fodbold d. 10.2 da det
er ikke lykkedes mig at finde den lille finansiering der var påkrævet.


 


Jeg
håber og tror på et gensyn med stævnet i 2019


 


Rasmus
Hansen


25
39 51 77   

Bookning af lethal i julen

21. dec. 2017, kl. 14.08

Jeg
har fået ok fra Jacob (HIC) til at sætte en kalender op på døren til Lethallen
hvor man kan booke nogle tider hen over julen!


 Alle
med brik til HIC system kan komme ind …. Og vi har som tidligere år selv
ansvaret for gøren og laden under og efter brug !


 Lethal
disponering jul/nytår 2017


Det vil i
år være muligt at booke timer i lethallen for hold/grupper fra d. 22.12 til d.
3. januar


Der
opsættes en kalender på døren hvor man skriver sig på (som vi også gør i
klubhuset)


 Retningslinjer
er følgende:


 Bookning
kan kun foretages af HIC/HFK brikholder og der skal opgives navn + telefon
nummer på vedkommende


1-8
personer til en halv bane  / minimum 16 til en hel bane


 Man har kun
ret til at booke 1½ time ad gangen


 Man kan
maksimalt lave 3 bookninger over hele perioden (21.12 - 3.1)


 Det er ikke
tilladt at booke tid til kamp mod andre klubber  


 Princippet
tilstræbes at være ”flest mulig mest mulig” ….. sund fornuft og imødekommenhed
over for andre medlemmer vil være tilstræbelsesværdig  J


 Alle
spørgsmål til Rasmus Hansen 25395177


Info fra Haderslev Idrætscenter

18. dec. 2017, kl. 13.37

I
juleferien 2017-2018 (23/12 2017 – 1/1 2018)

vil der blive åbnet for Jeres
brikker alle dage kl. 8-21. HIC er lukket og der er derfor ikke mulighed for at
booke tid eller bruge omklædningsrum.

Beskrivelse: P:\DIVERSE\HIC LOGO.GIF

Fodbolden lever af frivillige

6. dec. 2017, kl. 11.49

AF: JONAS BISGAARD KRISTENSEN , JABIK@JV.DK Publiceret 03. december 2017 kl. 18:56




De mange frivillige mennesker er årsagen til, at Superligakampene på Sydbank Park kan blive afviklet. Søndag var Brøndby IF på besøg til storkamp i Haderslev.




Der var over 7000 tilskuere på Sydbank Park til kampen mellem SønderjyskE og Brøndby søndag. Bag kulissen var cirka 150 frivillige årsagen til, at kampen kunne afvikles.


Til hver hjemmekamp møder et stort antal frivillige op på stadion i Haderslev for at hjælpe til. John Møller, en af Haderslev FK's (HFK) to fuldtidsansatte medarbejdere, er ansvarlig for de frivillige.


- De betyder jo alt. Det er grunden til, at vi kan holde så højt et aktivitetsniveau, som vi gør med Superliga-kampe og blandt andet også Bierfesten, siger han.


Selv har han altid lynende travlt på kampdage, hvor han typisk møder ind fem timer før kampstart og bliver på stadion i to timer efterfølgende.


- Jeg vil sige, at jeg endnu har til gode at se en 1. halvleg her på stadion. I løbet af 2. halvleg får jeg som regel set lidt fodbold, griner han.



Nedsat kontingent


John Møller skyder på, at omkring 80 af de frivillige er faste personer, som hjælper til ved stort set samtlige hjemmekampe. En af disse er Jette Hjort, der har været frivillig i klubben i 30 år.


- Jeg startede, da min dreng startede med at spille fodbold i klubben. Vi er tit de samme hjælpere, og vi har det rigtig hyggeligt, siger hun.


Andre hjælpere har mindre erfaring. Cecilie Madsen var til Brøndby-kampen med som frivillig for første gang. Hun har benyttet sig af HFK's tilbud om, at frivillige med børn i klubben vil få nedsat barnets kontingent med 1000 kroner årligt.


HFK's formand, Claus Friis Dall, mener, at cirka 20 procent af forældrene altid vil være frivillige, mens omkring halvdelen ikke vil. De sidste 30 procent kan ifølge ham lokkes til det.


Det gøres blandt andet med rabatten på kontingentet, ligesom klubben arrangerer ture for de frivillige til for eksempel ishockey i Vojens eller fodboldture med SønderjyskE på udebane.



Mange opgaver


Opgaverne for hjælperne er mange og varierede. Alt fra pølseboder og ølsalg via merchandise-shoppen og sikkerhedskontrollører helt til maskotdragten skal besættes.


John Møller fortæller, at der som regel er nogle udfordringer på kampdage, da meget af klubbens udstyr kun benyttes i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe, som da samtlige dankortmaskiner søndag pludseligt skulle opdatere.


Cecilie Madsen skulle søndag hjælpe til i en af Sydbank Parks øl- og pølsebøder. Hun glædede sig til at møde nye mennesker og håbede på, at få et indblik, hvordan Haderslev FK og SønderjyskE er som klub.




Haderslev FK's frivillige Omkring 150 frivillige hjælper til med afviklingen af SønderjyskE's hjemmekampe i Superligaen. Før Brøndby-kampen søndag talte JydskeVestkysten med nogle af dem. 



Jette Hjort
Har været frivillig i 30 år og hjælper til i øl- og pølsesalget.
Startede, da hendes søn spillede fodbold i klubben og har siden da hængt ved.
Hun fremhæver hyggen, snakken og tilfredsstillelsen ved at komme hjem efter en løst opgave, som årsagerne til, at hun er frivillig i klubben.


  


Finn Rosenberg
Har været frivillig i 12 år. Først ved indgangen til stadion og de seneste år som sikkerhedskontrollør.
Startede, da den tidligere sikkerhedsansvarlige spurgte ham, om han havde lyst.
For Finn er det gode humør vigtigt, når han hjælper til ved kampene. Som sikkerhedskontrollør er han ikke bange for eventuel ballade fra fansene, men han nyder i stedet at snakke med dem.


  


Ryon Thomsen og Cecilie Madsen
Har været frivillige i henholdsvis fem år og en enkelt kamp.
De har to børn, som spiller i klubben og de får derfor nedsat kontingenterne ved at være frivillige til SønderjyskE's kampe.
Kontingentrabatten spiller ifølge Ryon Thomsen en lille rolle, men det handler lige så meget om at møde nye mennesker. Han fremhæver kommunikationen med udebaneholdets tilskuere som et højdepunkt - især når SønderjyskE vinder.
Cecilie Madsen fortæller, at de er tilflyttere til området og derfor ser det at være frivillig som en god mulighed for at lære nye folk at kende.



Talentfulde HFK piger til DBU landsholdssamling

27. nov. 2017, kl. 19.14




I weekenden d.  18-19 november, var 4 af HFK's dygtige piger samlet i Ikast for at deltage i DBU's U14P 'Miniturnering' hvor de tre U14 talentområder Syd, Midt og Nord fra DBU Jylland deltager.

 


Fra venstre er det Sofie fra Løjt som spiller U13P-Liga1. Dernæst er det Isa, Sofie og Maja som spiller på U15P-Liga1.


 


Se mange flere billeder fra turneringen HER.


 


Vi ønsker de 4 dygtige spillere tillykke med den store oplevelse det må have været at være med til sådan en spændende turnering, og held og lykke med den videre udvikling i HFK's pigeafdelings talentprogram.

HFK ildsjæle modtog pris

23. nov. 2017, kl. 15.12




På årsmødet den 22. november 2017 i DBU Jyllands Region 4
blev to ildsjæle fra HFK hædret med Region 4's Initiativ pris.


Brian Alsted
Sørensen og Kim Aebeløe fra Pige-/Kvindeafdelingen modtog prisen for deres
store og succesrige indsats for de yngste piger i HFK. Med prisen fulgte en
vandrepokal, blomster og et gavekort.


Der skal lyde et stort tillykke fra HFK's
bestyrelse til de to ildsjæle. Fortsæt endelig med det flotte arbejde.


HFK/SE U16 hold vinder rækken

7. nov. 2017, kl. 13.33

Efter en flot og stabil efterårssæson så har U16 holdet, altså spillere der er født i årgang 2002, vundet rækken selvom der stadig mangler en enkelt spillerunde.                                                                                           

Med 28 point for 11 kampe har holdet vist stor stabilitet og før sidste spillerunde har U16 holdet 6 point ned til forfølgerne AGF/Lyseng og 7 point ned til Vejle Boldklub.

 

Efterårssæsonen har budt på mange tætte kampe, men ikke desto mindre har U16 holdet vundet hele 9 ud af 11 kampe.                                                                                                                                                                        

Holdet sikrede sig endegyldigt sejren i rækken med en sikker 4-0 sejr på udebane i FC Skanderborg i weekenden, og den sikre udebanesejr kom i kølvandet på et intenst nøgleopgør mod AGF/ Lyseng i sidste weekend, hvor U16 holdet i en tæt kamp vandt 1-0.

 

Stort tillykke med resultatet til årgang 2002 drengene og det stærke trænerteam Lennard Pedersen og Jonas Hansen.

HFK/SE U13 hold er stadig ubesejret og er allerede vinder af rækken

8. nov. 2017, kl. 16.01

U13 drengene i HFK/SE har i denne efterårssæson vist skræmmende styrke.


Efter 11 kampe er holdet stadig ubesejret med 10 sejre og en enkelt uafgjort kamp.   Samtidig så har flere af kampene givet store sejre og med 77 scorede mål i 11 kampe så har holdet vist skræmmende offensiv styrke.


 


Med en spillerunde tilbage så er U13 holdet, altså spillere født i årgang 2005, 11 point foran forfølgerne SUB Sønderborg, FC Sønderborg og 14 point foran Esbjerg FB.                                    


 Sejren i rækken har dermed været sikret længe, sidste opgave i efterårssæsonen for U13 drengene og det stærke trænerteam Kenneth Baggesgaard og Jacob Andresen er på lørdag, hvor holdet gæster FC Sønderborg.


 


Stort tillykke til drengene og trænerne med en flot efterårssæson.

Kom gratis til Fantastisk fodboldstart for piger

23. nov. 2017, kl. 10.44




Går du i 0 - 2 klasse og gerne vil spille fodbold på pigehold, har du nu muligheden i Haderslev FK, Tina og Lothar er klar til at tage i mod dig hver lørdag i Lindab hallen ved Haderslev Idræts Center fra 10.30 - 12.00.


Som intro er det gratis at deltage frem til Jul 2017.




Har du spørgsmål er du velkommen til at maile


Lothar      lothar.friedrich@gmail.com


Tina          tina@lagoni-bock.dk




Eller bedst af alt, mød op Lørdag 10.30


HFK's serie 4 spiller oprykningskamp

3. nov. 2017, kl. 11.21

HFKs serie 4 hold spiller i aften, fredag d. 3. november kl.
19.00 oprykningskamp imod Lunderskov. Lunderskov er allerede rykket op, men HFK
kan med en sejr også sikre sig oprykning til serie 3.


 


Kom og støt drengene i deres bestræbelser på at nå
kulminationen på en fantastisk sæson.


 


Kampen spilles på Kunstgræsbanen og der er fri entre :)


 

Oldboys A regionsmestre 2017

25. okt. 2017, kl. 16.43

HFK oldboys Regionsmestre og skal nu spille slutkampe om Danmarksmesterskabet

En
meget sikker 5-1 sejr gav i weekenden Haderslev FK’s bedste oldboys-hold titlen
som regionsmestre i oldboysfodbold. Kampen blev spillet neutral bane i
Aabenraa, modstanderen var Bov IF. De to hold havde respektive vundet deres puljer
og siden en semifinale for at kvalificere sig til slutkampen, som de blå satte
sig solidt på fra kampstart.

Holdet
består af en række erfarne fodboldspillere med mange seniorkampe i benene,
flere med erfaring fra højeste niveau herhjemme. Det var for stor en mundfuld
for et ellers ikke ueffent Bov-mandskab. HFK havde endda flere afbud og skader
op til finalekampen, men lod efterlod aldrig reel tvivl om resultatet alligevel.

Thomas
”Mulle” Andresen gjorde det til 1-0, og siden øgede Thomas ”TC” Christensen til
2-0 inden pausen, hvor den ellers normale markspiller og tidligere
Superliga-anfører Jacob Stolberg måtte ud i en stor redning for at Bov ikke kom
på tavlen efter en flot helflugter. HFK sad dog solidt på halvlegen. Efter
sideskiftet fortsatte HFK dominansen, hvor den større bredde i truppen blev
tydelig.

Midtstopperen Per Hamborg fik flot afsluttet et mønsterangreb og gjorde det til
3-0, som afgjorde kampen definitivt. Jens-Jacob Sørensen og Torben Andersen
øgede til 5-0 før Bov fik pyntet på resultatet med et godt langskud.

HFK-holdet,
i skikkelse af anfører Thomas Hoeg, fik overrakt en stor pokal som vidnesbyrd
for regionsmesterskabet af DBU-repræsentant, Anders Ebsen.

HFK’s
aldrende, dygtige drenge vandt med sejren retten til at spille om det jyske
mesterskab under Dansk Boldspil Union midt i november. Modstanderen bliver
Midtthy fra Thisted-kanten på udebane.

Vinder
Haderslev-mandskabet den kamp venter en eller flere slutkampe om det danske
oldboys-mesterskab.


holdfotoet fra finalekampen ses øverst fra venstre: Stefan Ellehammer, Martin
Knudsen, Thomas Hoeg, Morten Foged, Per Hamborg, Martin Andersen, Tommy
Rasmussen, Thomas Dabelsteen og Jacob Stolberg.

Forrest fra venstre: Jens-Jacob Sørensen, Thomas ”Mulle” Andresen, Torben
Andersen, Michael Winding Andersen, Lars ”Mini” Hansen, Lars Lysemose og Thomas
Christensen.

Fraværende
spillere på holdet var blandt andet Kim Lorensen og Adnan Kutlovci.



U14 Drenge 3 vinder puljen og rykker op!

23. okt. 2017, kl. 09.21

U14 Drenge 3 vinder puljen og rykker op!



HFK's U15P-C8 piger slutter på førstepladsen

12. okt. 2017, kl. 20.28

Her i aftes spillede HFK's U15 piger pulje finale mod Højer/Tønders ditto i C/8 rækken, og de mange fremmødte gæster blev forkælet med rigtig god fodbold fra begge mandskaber.


Vi siger "Tak for kampen" til Højer/Tønders søde og dygtige piger, godt spillet piger.


Billeder fra kampen kan ses på dette link: https://photos.app.goo.gl/HJvaxDnpharMBxTB2

Bliv hjælper til bierfesten 2017

6. okt. 2017, kl. 12.18

Bierfesten 2017 nærmer sig.

Vi har brug for mange hjælper til afviklingen, så her kan du oprette dig som hjælper til Bierfesten 2017 lørdag den 11. november i Haderslev Idrætscenter.


Klik her for tilmelding til holdsport:


Har dit barn en profil på Holdsport skal du bruge den, ellers skal du bruge din egen - vælg - Kommende aktiviteter - i kalender finder du den 11. november og trykker på + for de opgaver du vil hjælpe med.


Har du ingen profil på Holdsport skal du oprette dig som ny spiller og derefter vælg - Kommende aktiviteter - i kalender finder du den 11. november og trykker på + for de opgaver du vil hjælpe med.


ALLE græs banerne ved HIC er LUKKET fra i dag

11. okt. 2017, kl. 14.50

Grundet den megen nedbør er alle græs banerne ved HIC LUKKET

det vil ikke være muligt at træne før i næste uge grundet kamp afvikling.


Torsdag & Lørdag afvikler 5-mands kampene for U 8 &
U 9 & U 10 drenge på bane 9 B-C-D

Alle 11 mands kampe forsøges flyttes til kunstgræsbanen,
kampene har 1. prioritet, planen på hjemmesiden opdateres når de er ændret.


Fra mandag den 9/10 overgår vi til vinter træningsplanen, den kan i se her.

Der vil der være nogle 7-mands kampe i lethallen fra næste uge som 1. prioritet


Vi LUKKER Bane 3-4-9A-10A-10B - 15

2. okt. 2017, kl. 13.46

Bane 3 & 4 er Lukket til DBU U 17 landsholds træning i denne uge


Bane 9A-10A-10B - 15 er LUKKET grundet den megen nedbør.


De hold der skulle træne på bane 3 da er fordeling nu at U 15-2 og U 16-2 flyttet på bane 6

og U 19-2 og serie 2&4 er flyttet i lethallen


De hold der skal træne på bane 9A-10A-10B i må se om der ikke er plads til jer på yder området bag bane 11-12


Dem der skulle træne på bane 15 må flytte til bane 6


DBU U14 Jylland Syd har hele 4 HFK piger med på holdet.

29. sep. 2017, kl. 08.28

Stort Stort Tillykke piger.....
Det er så fortjent ???

I Søndags afholdt DBU U14 Jylland Syd sidste udtagelsessamling, for de piger som havde klaret sig igennem seneste udtagelse.

Søndagens træning var sidste chance for pigerne til at vise over for
DBU trænerene, at de tilhører de bedste piger i Jylland syd.

Spændingen blev udløst i går, hvor HFK pigerne Sofie Nielsen, Maja
Sørensen, Isa Randing og Sofie Iversen fik beskeden fra DBU, at de var
udtaget. Det betyder bl.a. at pigerne skal deltage i 4 træningssamlinger
og en 2 dags samling i løbet af efteråret.
Ud af de 4 piger er der hele 3 piger som går i idrætsklassen, så det bliver et spændende efterår for pigerne.

U14 vinder elitestævnet H.C Andersen Cup

28. sep. 2017, kl. 11.37

HFK/SEs U13, U14 og U15 hold deltog i weekenden i H.C. Andersen Cup. Weekendstævnet, som blev afholdt i Odense, har eksisteret siden 2015, men det var første gang at hold fra HFK/SE deltog i stævnet.


U14 årgangen i HFK/SE er en talentfuld årgang og det viste de også ved stævnet.HFK/SE U14 var i det indledende gruppespil i pulje med Hørsholm-Usserød, B93 og Svendborg. Hørsholm blev besejret 4-0, en uafgjort mod B 93 og en sikker sejr på 5-0 over Svendborg gav en 1. plads i puljen og dermed finale mod Holbæk.I finalen gjorde sønderjyderne kort proces og efter en magtdemonstration vandt HFK/SE U14 med hele 8-0 over den anden puljevinder Holbæk.Stort tillykke til U14 med pokalen og gavekortet på 10.000 kr.


Afsluttende skal det nævnes, at HFK/SE U15 hold spillede en fin turnering og blev nr. 4 ved stævnet. Højdepunkterne var flotte sejre over OB og B93.Et afbudsramt HFK/SE U13 hold endte som nr. 7 ved stævnet.


Thomas Vilstrup

T+ træner HFK/SE

U 17 landskampe Danmark - Tyskland på Sydbank Park

26. sep. 2017, kl. 10.45


Se U 17 drengene på Sydbank Park


den 5. Oktober kl. 17:00 Danmark - Tyskland


se mere her

Status på banerne ved HIC

25. sep. 2017, kl. 10.53

Vi har kikket på banerne og bane 4 -og et hjørne af 15 er stadig LUKKET

De øvrige baner åbnes i dag mandag fra middag, men skån dem nu de er meget bløde.

Hverdags Kampe vil som udgangspunkt blive afviklet på kunstgræsbanen

Husk at stille hjørneflagene på plads og målene uden for bananerne efter brug.

OPDATERING BANERNE ved HIC

18. sep. 2017, kl. 13.09

Vi har kikket på banerne og bane 3 - 4 - 9 A - 10 A - 10 B - 15 er stadig LUKKET


De øvrige baner åbnes i dag mandag fra middag, men skån dem nu de er meget bløde.


De hold der træner på bane de baner der er lukket, er fordelingen følgende :


Hold fra bane 15 træner på kunststofbanen, Hold fra bane 3 træner i lethallen, Hold fra bane 9 A - 10 A - 10 B træner på bane 6


er der kampe der skal afvikles på disse tre baner har kampe for trins ret.


Græsbanerne er LUKKET

14. sep. 2017, kl. 14.35

Alle græsbaner ved HIC er LUKKET indtil mandag d. 18. september.

Der prioriteres kampe på kunstgræsbanen og lethallen.

Vi overgår til vintertræningsplanen find den på hjemmesiden - klubben- bane og omklædning - vintertræningsplanen 2017-18

Med venlig hilsen

Rasmus Hansen

sportsligansvarlig

Alle Græsbaner ved HIC er LUKKET

14. sep. 2017, kl. 08.01

Alle græsbaner ved HIC er LUKKET indtil mandag den 18-09-2017 , grundet den megen nedbør.


I kan i stedet bruge mini kunstgræsbanen, Kunstgræsbanen, lethallen eller bane 6.

Kampe forsøges afviklet se ugens kampe som vil blive løbende opdateret.

HFK Klubfest

12. sep. 2017, kl. 08.44

Sæt X i kalenderen: HFK klubfest 3. marts 2018

Pas nu på vores baner

7. sep. 2017, kl. 11.19

Kære træner pas nu på vores baner, de er meget bløde. !!!!


Flyt nu jeres løbetræning og stigøvelser uden for banen, herunder ser i et billede fra bane 10 fra den 6-9-2017

Bane 15 er LUKKET

11. sep. 2017, kl. 12.17

Bane 15 er LUKKET for træning og kamp indtil onsdag 13-09-2017 da den står under vand

Coever camp 2017

4. sep. 2017, kl. 15.02

Coerver® Coaching og Haderslev FK inviterer til fodboldcamp i efterårsferien den 16.-17. oktober 2017,


campen er for alle drenge og piger i årgang 2006-2009, der gerne vil forbedre deres teknik.


gå til tilmelding https://www.holdsport.dk/sports_schools/357


Coerver camp Haderslev 2017 invitation.pdf

Generalforsamling i Haderslev Fodboldklub

4. sep. 2017, kl. 12.51


Haderslev Fodboldklub afholder Generalforsamling i HFK´s Klubhus


på Louisevej 22, onsdag den 20. september 2017 kl. 19.00.


Dagsorden ifølge Love for Haderslev Fodboldklub.



  1. Valg af dirigent

  2. Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år

  3. Forelæggelse af Haderslev Fodboldklubs regnskab for det forløbne år til godkendelse

  4. Fastsættelse af kontingent

  5. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for Haderslev Fodboldklub for det kommende år

  6. Behandling af indkomne forslag

  7. Valg af formand (I lige år)

  8. Valg til bestyrelsen

  9. Valg af revisorer

  10. Eventuelt

Se mere på: www.hfk-haderslev.dk


Med sportslig hilsen

Bestyrelsen for

Haderslev Fodboldklub

Bierfest 2017 – Kun 300 billetter tilbage til kæmpesuccessen i Haderslev Idrætscenter

1. sep. 2017, kl. 12.17

Lørdag den 11. november 2017 afholdes den populære bierfest i Haderslev Idrætscenter. Det er niende gang i træk, idrætscentret lægger lokaler til landsdelens store bierfest med over 1.300 deltagere. Der er stadig 300 billetter tilbage.


Det er for niende gang atter Danmarks festligste partyorkester, Top Seven, der underholder og spiller op til dans. Traditionen tro er menuen en dejlig snitzel og det velskænkede fadøl fra Bryggeriet Fuglsang serveres i literkrus!


Bierfesten er for private og virksomheder. Der er plads til 1.345 deltagere, mon ikke der atter en gang bliver fuldstændig udsolgt til arrangementet.


Bierfesten afholdes lørdag den 11. november fra kl. 13.00 til 20.00. Billetprisen er kun 310,- kr. + gebyr 11,25 kr.. Særtilbud: Køb 10 billetter og betal for 9.


Fremgangsmåde, når du skal bestille billetter:
Vælg billettype: Entrebillet (Rabat) her får du rabat på hver 10. billet. Suppler op med billettype: Entrebillet (Enkeltvis).


Eksempel på køb af 23 billetter: Vælge 20 billetter a Entrebillet (Rabat) og 3 billetter a Entrebillet (Enkeltvis)

Link til billetkøb: https://billetto.dk/e/bierfest-2017-haderslev-bill...

Bemærk, hvis du ikke allerede er oprettet på billetto.dk, skal du lave en bruger med en e-mail og kode eller via Facebook.


Spørgsmål vedr. billetkøb kan rettes til:
SønderjyskE, tlf. nr. 74 52 14 99


Spørgsmål vedr. festen i øvrigt kan rettes til:
Haderslev FK, forretningsfører John Møller Pedersen, mobil nr. 24 65 03 26


Bierfesten i Haderslev Idrætscenter arrangeres af Haderslev Fodbold Klub i samarbejde med Haderslev Idrætscenter og SønderjyskE Fodbold.

3-mands mål på banerne

29. aug. 2017, kl. 13.42

De mange nye 3 mandsmål vi har fået giver lidt problemer
omkring græsslåning.


HFK og HIC har med virkning fra i dag aftalt følgende
omkring 3 mandsmål og oprydning:


Alle 3 mandsmål skal fjernes fra banen efter træning.


På bane 8-12 får 3-mands målene og hjørneflag fast
lagerplads bag ved trådhegnet - lige rundt om hjørnet i forhold til
boldcontainerne. Der vil blive sat et skilt op og området vil blive markeret
med kridtstreg.


På bane 13-15 får 3-mandsmålene fast lagerplads bag
lågen (der hvor græsslåningsmaskinen køres ind). Der vil også her blive sat et
skilt op og området vil blive markeret med kridtstreg.


Hvis 3-mands målene ikke bliver flyttet efter træning vil
græsset blive slået rundt om de mål, der fortsat står på banen.


Jeg håber I vil være med til at formidle dette budskab rundt
til vores trænere og ledere så vi kan få en smertefri overgang til denne nye
ordning.

Kom til ”Fantastisk fodboldstart” i Haderslev FK

23. aug. 2017, kl. 12.36

Kom til ”Fantastisk fodboldstart” i Haderslev FK.


Kun for piger i 0.-3. klasse.


Haderslev FK inviterer dig og dine veninder til ”Fantastisk fodboldstart” i Haderslev Fodbold Klub (HFK). Kom og få en hyggelig eftermiddag hvor vi leger med fodbold, får frisk luft og motion, og lærer en masse andre jævnaldrene piger at kende.


Er du en frisk pige mellem 5-10 år, som kunne tænke sig at prøve at lege med fodbolde sammen med andre piger og at have det sjovt samtidigt? Så kan du sammen med din mor og/eller far og veninder sætte ’X’ i kalenderen torsdag den 7. september. Her starter vi nemlig en slags åben træning op med titlen ”Fantastisk fodboldstart” så man kan se om fodbold er noget du kunne tænke dig at prøve. Der er i alt 5 torsdage med gratis træning.

”Fantastisk fodboldstart” er aktiviteten, hvor du begynder et fodboldfællesskab hvor du får gode veninder, gode oplevelser og en spændende fritidsaktivitet.


Hvad tilbyder vi?



  • Et super fodboldfællesskab med andre piger

  • Møde nye gode veninder

  • Gode baneforhold og klubfaciliteter

  • Et sjovt og lærerigt fodboldmiljø

  • Dygtige fodboldtrænere

  • Sjove oplevelser sammen med Far/Mor.

Hvornår træner vi? Hver torsdag 16.30 – 17.30 i ugerne 36-40 med opstart torsdag den 7. september.

Vi mødes første gang på bane 10-11, se oversigten på kortet i denne folder


Forældrerollen: Når du sender dit barn til ”Fantastisk fodboldstart”, så deltager du som forælder selv i legen og i træningen. Det er en rigtig god måde at være sammen med dit barn på, og I skaber både relationer og minder sammen.


Tilmelding og betaling: Indmeldelse af pigerne som medlem i HFK kan ske online via hjemmesiden. Vi demonstrerer hvordan på informationsmødet torsdag d. 28 september, og de fordele det giver at være forældretræner. Herefter har I 14 dage til at betale medlemskontingentet og kan altså gennemføre det 5 ugers ”Fantastisk fodbold” forløb gratis inden I beslutter jer for medlemsskab.Husk at tage dine veninder og din mor eller far med.


Husk drikkedunk og evt. tøj til omklædning. Vi glæder os rigtig meget til at se dig, tag meget gerne din veninde med


Bedste hilsner fra pigeafdelingen i Haderslev Fodbold Klub (HFK)



Kim Aebeløe

Tlf.: 23 48 95 56

Email: kimikaia@gmail.com


Brian Alsted Sørensen (BAS)

Tlf.: 42432712

Email: balsteds@gmail.com


Download indbydelse her: Fantastisk fodboldstart - Indbydelse ver. 1.2.pdf

Lederakademi 2017 / 2018

15. aug. 2017, kl. 09.30

Lederakademi Haderslev teaser.pdf

Der er stadig enkelte pladser tilbage på Lederakademiet som starter til oktober.

Så går du og tænker på at udvikle dig som foreningsleder / frivillig leder, så er chancen der nu.

Haderslev Idrætsråd og Folkeoplysningsudvalget støtter Lederakademiet fuldt, så det er gratis at deltage.

Seneste tilmelding den 4. september til undertegnede.

Ses vi?

Har du spørgsmål vedrørende denne mail, er du velkommen til at ringe eller skrive til undertegnede

Med venlig hilsen
Bent Gravgaard Skov
Foreningskonsulent


Haderslev Kommune

Gåskærgade 26 - 6100 Haderslev
Direkte telefon: 20165358
besk@haderslev.dk
www.haderslev.dk

HFK har over 100 dommere på samvittigheden

15. aug. 2017, kl. 09.27

Hvis ikke der er dommere nok til at lede kampene, så skal klubfolk selv i aktion med fløjte og kort. Når først det sker, så er der ikke langt til mistanker om partiske kendelser og snyd. Blandt andet derfor er en af fodboldklubbernes største frygt dommermangel.

Det er dog ikke noget, de behøver at ligge søvnløse over i Haderslev og omegn, da der er godt besat med fodbolddommere. Blandt hovedårsagerne hertil er Haderslev Fodboldklub, som siden 2008 har hjulpet ikke færre end 135 dommeraspiranter på et dommergrundkursus.

Leif Petersen og DIF Get2Sport står bag de mange dommere i Haderslev og her på projektets tiende år er det en tilfreds Leif Petersen, der gør status.

- Det er absolut tilfredsstillende. Hvis bare halvdelen af dem er aktive dommere, så er det jo helt flot. Og det kunne man jo godt have en formodning om, da vores område er godt besat af dommere, lyder det fra Leif Petersen.

Bliver billigere og bedre

I Haderslev FK har de optimale faciliteter til at afvikle dommergrundkurserne med computere, mødelokaler og gode muligheder for forplejning. Leif Petersen mener dog, at alle klubber kan få det arrangeret, så de kan holde dommerkurser – klubberne skal blot hive fat i DBU Jylland, som kan hjælpe med det hele, siger han. Han ser kun fordele ved flere dommere.

- Det er for det fælles bedste. Jo flere dommere, jo færre kilometer skal dommerne køre, hvilket medfører, at der skal færre kørepenge til dommerne. Desuden øges niveauet med flere dommere, og vi kæmper ikke med dommermangel.

Med Get2Sport som aktiv medspiller fik Leif Petersen og Haderslev FK fat i en gruppe belastede unge fra byen. De belastede unge tegnede sig for flertallet af især de første års dommerkurser. Siden er det mere fifty/fifty med nydanskere og etniske danskere.

- Det er startet som et Get2Sport-projekt, og først var det også primært unge nydanskere. Vi havde især en dygtig ung bosnier, som blev bidt af det og spredte ordet. Det medførte et sandt boom i antallet af nye aspiranter. Nu er det en god blanding af alle, siger Leif Petersen, der selv netop har fejret 50 års jubilæum som fodbolddommer 1. marts.

Fodbold er godt for integrationen

Blandt de mange uddannede dommere i klubben er Nermin Smailovic på 43 år. Som indvandrer har han brugt ikke blot brugt sit dommerkort til at få en masse motion, lommepenge og gode oplevelser, men dommergerningen har også spillet en vigtig rolle i hans integration til det danske samfund.

- Fodbold og integration går rigtig godt i spænd. Jeg har fået masser af kontakter gennem idræt og ikke mindst mit virke som fodbolddommer. Det giver masser af motion, og jeg synes, det udelukkende er positivt at være fodbolddommer, siger bosnieren, der har været dommer siden 2013.

En anden Haderslev-dommer er tilflytteren, Christian Wagner på 29 år. Han har selv spillet fodbold og været træner, og nu glæder den nyuddannede dommer sig til at komme i gang med at lede fodboldkampe.

- Det er for at give noget tilbage til fodbolden – og for at blive i fodboldfamilien. Det var en af mine kammerater, som talte godt om det, og nu prøver jeg så. HFK har betalt dommerkortet, men så skal jeg hjælpe klubben, fx til SønderjyskEs kampe eller til stævner. Det er noget for noget, hvilket er helt fair, siger han på afdæmpet sjællandsk.

Kursus nummer 10 er udsat

For første gang siden 2008 bliver der ikke afholdt et dommergrundkursus i HFK i år. DBU Jylland afvikler tre andre i Syd- og Sønderjylland, så der har ikke været grobund for nok kursister, ifølge Leif Petersen. Han smider dog ikke håndklædet i ringen og satser på endnu et kursus næste år.

- Vi kører med et nyt dommergrundkursus i de sidste to weekender i februar i 2018. Der har vi altid lagt kurserne, for så passer det med, at de nyudklækkede dommere er klar til at dømme med det samme, siger Leif Petersen, som altså selv har nydt dommergerningen i 50 år.

Han fremhæver friheden og de mange gode oplevelser som drivkraften bag de mange års tjeneste som dommer.

- Du bestemmer selv, hvor mange kampe, du vil have – og dermed hvor meget du vil tjene. Det er da fantastisk. Kan man komme igennem de første to år som dommer, så bliver man hårdhudet, og så venter der en masse skønne oplevelser som dommer, slutter den bundrutinerede fodbolddommer.

Af: Bob Gisselmann. Forsidefoto: Henrik Bjerregrav. - 01. august 2017, 11:05

Klubaften den 10 & 11 Maj fra kl. 16:00 til 18:00

3. maj. 2017, kl. 12.00

Haderslev FK og sport 24 afholder klubaften den 10 & 11 Maj fra kl. 16:00 til 18:00 i HFK's klubhus Louisevej 22

se tilbud her


Skrevet: 03. maj 2017 - kl. 09:46

SønderjyskE skriver kontrakt med 15-årig angriber

3. maj. 2017, kl. 12.00

SønderjyskE skriver kontrakt med 15-årig angriber Den kun 15-årige Arman Taranis har indgået en ungdomskontrakt med SønderjyskE. Den tre-årige aftale løber frem til sommeren 2020.

Arman Taranis startede med at spille fodbold i Sønder Felding i Vestjylland, og via Herning Fremad og FC Midtjylland kom han sidste sommer til Haderslev FK, hvor han slår sine folder på U17-holdet. Selvom han som årgang 2001 kun er førsteårs-spiller, så har han lyst op med mange gode kampe, og med ni mål er han sit holds topscorer og aktuel toer på topscorerlisten i U17 Divisionen. Han betegnes som en typisk spidsangriber, der kan andet end at lave mål.

- Arman har vist, at han kan score mål, men samtidig også lægge op til dem. Han har udviklet sine relationelle færdigheder på banen og blevet stærk i opspillet og samspillet. Derved har han også lavet en del assists. Han passer godt ind i SønderjyskE's setup, da han er en rigtig powerspiller. Han kommer også med et godt temperament og en masse vindermentalitet, siger talentansvarlig Karsten Andersen.

Til dagligt går Arman Taranis på 9. årgang i idrætsklasserne på Sønder Ottings Skole i Haderslev.

- Jeg er både glad og stolt over kontrakten. Jeg kom hertil i sommer, og det har været både spændende og udfordrende. Jeg er faldet rigtig godt til. Det har været med til, at jeg har udviklet mig rigtig meget både uden for banen og inde på banen, hvor jeg er blevet meget stærkere og mere kynisk foran modstanderens mål, siger Arman Taranis.

Med venlig hilsen / Best regards

Per Jessen

Web- og kommunikationskonsulent

SønderjyskElitesport A/S


Skrevet: 31. marts 2017 - kl. 22:47

Info ved sæson opstart

3. maj. 2017, kl. 11.58

Græsbanerne ved HIC åbner Lørdag den 1 April, banerne vil blive klar gjort i løbet af ugen, så kampene i weekenden 1-2 April kan gennemføres som planlagt.

Skån venligst banerne mest muligt, vi vil jo gerne have gode baner hele sæsonen.

Banerne er bløde & straffesparks felterne er blevet repareret,

derfor må der ikke trænes i straffesparks felterne.

Husk at stille målene på plads efter brug, Deres plads er uden for banen og ikke inde på banen, målene stilles på banens yderlinjer.(bane 9 til 12)

11-mands målene stilles helt over mod hegnet (bane 13 til 15)

Husk at stille hjørneflag på plads efter brug, og ryd op på banerne når i forlader dem.

Adgang til boldrummet ved HIC er ændret så døren vil være åben på hverdage fra 7:00 til 10:00 og igen fra 15:00 til 21:30

Den første der kommer til døren åbner med sin brik og derefter er den åben ovennævnte tidsrum, i kan altid komme ind i boldrummet med Jeres sorte brik.

Ugens kampe med oversigt over omklædning kan nu ses på hjemmesiden under kampe, eller i HIC på tv skærm.

i ønskes alle en GOD SÆSON

Haderslev Fodbold Klub

Christian Niemann


Skrevet: 31. marts 2017 - kl. 10:51

Græsbanerne ved HIC åbner den 1-04-2017

3. maj. 2017, kl. 11.57

Hurra foråret er lige om hjørnet

Alle græsbaner ved HIC åbner den 1. April

se banefordeling her.

Bane info & opfordring

Hjørneflag står ved banerne i den hvide kasse og skal retur i kassen når i er færdige med at bruge dem.

MÅL PÅ BANERNE ! Bemærk venligst, at alle mål skal sættes på plads efter træning og kamp.

Målenes plads er på 11-mands banens baglinjer og 7-mands mål har plads på 11-mands banens sidelinjer.

Det er glimrende under træningen at flytte mål væk fra straffesparksfelterne især ved målmandstræning.

Men de SKAL alle sættes på plads igen efter brug.

DE DER FLYTTER RUNDT PÅ DEM (og det er jo ikke de små drenge!):

FLYT DEM NU TILBAGE OG VIS HENSYN !!!! Tak for hjælpen.

Med sportslig hilsen

Haderslev FK

Christian Niemann

Bane & Kampfordeler.


Skrevet: 27. marts 2017 - kl. 13:58

Bliv frivillig til Haderslev Cup

3. maj. 2017, kl. 11.56

Vi har brug for din hjælp!

Haderslev Cup er et nyt stort internationalt stævne som finder sted i Pinsen fra Fredag d. 2/6 til Mandag d. 5/6.

Der kommer hold fra Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Tjekkiet

Vi mangler frivillige og har mange forskellige opgaver som skal løses.

Opgaver:


  • Indkvartering, dags- og nattevagter

  • Udlevering af mad (morgen + aften)

  • Klargøring før stævnets start

  • Oprydning efter stævnet

  • Præmieoverrækkelse

  • Service under stævnet (rengøring, observering og kontrollering hos overnatningsstederne)

  • Ad hoc opgaver

Klik her for at tilmelde dig

Har duspørgsmål så kontakt Kenneth Baggesgaard på 28697163 eller kenneth@hfk-haderslev.dk


Skrevet: 23. marts 2017 - kl. 14:25

Klubaften hos Sport 24

3. maj. 2017, kl. 11.55

Så er der igen tilbud at hente i forbindelse med klubaften i Sport24

Mandag den 20 marts kl. 18.00 – 20.00

KLIK HER og læs nærmere


Skrevet: 14. marts 2017 - kl. 14:02

HFK sætter ny medlemsrekord

3. maj. 2017, kl. 11.54

Artiklen hentet fra JV.dk AF: BJARNE KOCK-HANSEN , BKH@JV.DK

Haderslev Fodboldklub har nu 1200 medlemmer. Det er det højeste antal nogensinde. Den største fremgang er at finde hos pigerne og de mere modne kvinder.

HADERSLEV: At spille fodbold er mere populært end nogensinde før.

I hvert fald i Haderslev Fodboldklub, der ved årsskiftet kunne gøre antallet af medlemmer op til nøjagtig 1200. Så mange medlemmer har HFK aldrig før haft. Det bringer HFK i top 5 af de største fodboldklubber i Danmark.

I 2013 var der 996 aktive medlemmer af HFK. At der nu er 1200 svarer til en stigning på 20,5 procent. Af de 1200 medlemmer er de 975 mandlige, mens der er 225 piger/kvinder.

- Det har aldrig været noget selvstændigt mål at blive større, men derimod at øge kvaliteten af det vi laver. Og noget kunne jo tyde på, at vi gør et godt stykke arbejde, siger formanden for HFK, Claus Dall.

Procentvis ligger den største fremgang hos pigerne. I alderen fra 13 til 18 år er medlemstallet siden 2013 steget fra 60 til 92. Det svarer til 53 procent.

Helt eksplosiv har medlemstilgangen været hos de kvinder, der dyrker fodbold fitness. De er i alderen 25 til 60 år. Dem var der to af i 2013. Nu er der 37, der et par gange om ugen får sved på panden ved at spille hyggefodbold.

Foruden alle de aktive er der i HFK 393 frivillige, der fungerer som trænere, ledere og hjælpere ved SønderjyskE's kampe. Dem bliver der brug for, når HFK afvikler et stort stævne i pinsen.


Skrevet: 03. marts 2017 - kl. 10:45

DBU's Fodboldskole i Haderslev FK

3. maj. 2017, kl. 11.53

Haderslev Fodbold Klub afholder DBU Fodboldskole i uge 26 fra den 26 til 30 Juni 2017

Fodboldskole er for årg. 2002 til 2009.

DBU´s Fodboldskole 2017 er noget helt særligt!

Det er nemlig 25. gang, at de første bolde rullede på DBU´s Fodboldskoler.

Det kommer naturligvis ikke til at gå stille for sig.

Oven i hatten fejrer vi nemlig i år 25-års jubilæum for Danmarks største fodboldtriumf - EM 1992.

Dengang Vilfort, Faxe og alle de andre kunne løfte pokalen, havde det ikke kun betydning for landsholdstjernerne.

DBU brugte de midler, der kom af EM-gevinsten til at opstarte fodboldskolerne året efter. Sådan hænger dansk fodbold stadig sammen,

og derfor har DBU også i år valgt at koble EM-jubilæet og fodboldskolerne sammen.

For deltagerne kommer det til at betyde en masse aktiviteter i EM-tegnet - men meget mere om det, når vi kommer lidt tættere på.

se mere her

Billetsalget starter tirsdag den 7 marts 2017 kl. 10:00 vi har 240 pladser på DBU's fodboldskole i Haderslev.


Skrevet: 03. marts 2017 - kl. 10:04

Træner-leder møde i Haderslev FK

3. maj. 2017, kl. 11.51

I forlængelse af de senere års succes vil Haderslev Fodboldklub igen indkalder alle trænere/ledere til et møde omkring opstart af forårssæsonen.

Mødet bliver afholdt onsdag d. 15. marts i HFK´s Klubhus kl. 18.00.

Møde kl. 18.00 til 20.00
Fælles hygge kl. 20.00 til slut.
Vi servere mad og viser Champions League.

Der er 2 kampe at vælge imellem:
Monaco v Manchester City
Atletico Madrid v Leverkusen

Vi forventer der kommer mindst en fra hvert hold.

Tilmelding hurtigst mulig eller senest søndag aften d. 12/3 på HFK´s hjemmeside under Event.


Skrevet: 01. marts 2017 - kl. 13:01